Beskytter dig imod sporing af "gratis", centraliserede indholdsleverandører.
Forhindrer trafik til tjenester såsom Google Hosted Libraries, og leverer i stedet lokale filer så hjemmesider stadig fungerer. Et supplement til blokerings-tilføjelser.
----------------------------------------------------------------
Hjemmesider forlader sig i stigende grad på store tredjeparts-leverandører til at levere deres indhold. At annullere anmodninger for reklamer eller sporings-mekanismer sker normalt uden problemer, men at blokere noget af sidens faktiske indhold vil, nok ikke uventet, føre til at siden ikke fungerer. Formålet med denne tilføjelse er at skære mellemmanden ud, ved at levere lokale filer (som er inkluderet i pakken) hvilket både forøger hastigheden på sidevisningen og slører dit online privatliv.
• Beskytter privatlivets fred ved at undgå store indholdsleverandører som påstår at de tilbyder gratis tjenester.
• Supplerer almindelige blokeringstilføjelser såsom uBlock Origin (anbefales), Adblock Plus osv.
• Virker lige ud af boksen; behøver overhovedet ingen konfiguration.
Bemærk: Decentraleyes er ingen mirakelkur, men den forhindrer at din brug af hjemmesider lægger spor på indholdsleverandørers systemer. For at komme det helt til livs, kan Decentraleyes også fuldstændigt blokere indholdsanmodninger der ikke findes lokalt.